Scor hvor end du går – Her er vores store guide

Scor hvor end du går – Her er vores store guide

Nu vil vi her på Romantik-tak.dk gerne starte en lille serie, hvor du kan lære hvordan man finder kærligheden når man allermindst venter det – nemlig i hverdagen. Når vi er ude i byen så er vi vant til, at lettere berusede folk prøver at lægge an på en og derfor har vi automatisk paraderne lidt oppe. Men når vi i gang med arbejdet, er ude og shoppe eller noget helt tredje, så er vi overhovedet ikke klar til at der kommer en og fyrer charmen af – og det er netop derfor det virker så godt.

I denne del af serien, vil vi komme ind på hvordan du stopper en af modsatte køn på gaden, således at vedkommende får lyst til at snakke med dig. Vi er nemlig vant til at blive stoppet af sælgere, indsamlere og andre som gerne vil have penge eller andet af dig og derfor kommer paraderne op. Du skal derfor vende dig til at være dig selv og lyde så lidt som en sælger som overhovedet muligt – Du har nemlig noget du kan give dem.

Kropssproget

Det kan virke ret underligt og virkelig akavet at skulle stoppe en person på gaden med det formål at få et telefonnummer eller en date ud af vedkommende. Vi har sjældent lyst til at skulle genere andre i deres hverdag og hvorfor skulle de overhovedet stoppe op for dig? Men et godt citat, som kommer fra filmen Hitch:

“No women wakes up thinking, God I hope i don’t get swept off my feet today”

Der er jo ingen der går og håber på de ikke får fejet benene fuldstændig væk, så hav et positivt mindset og så går det også meget nemmere. Et af problemerne med dette er også at vi ikke ved om den vi stopper allerede er optaget eller om de overhovedet kan lide os? Selvfølgelig vil du få nogle nej’er, men det betyder ikke at du skal give op.

Når du skal differentiere dig fra sælgerne på gaden så skal du have et naturligt men stærkt kropssprog. Sælgerne ved godt at de ikke har noget virkelig værdi at give til dem de stopper, så ubevidst kommer de til at gå lidt til siden, således at de ikke stopper personens vej. De kommer også automatisk til at gøre sig selv lidt lavere, ved at bukke sig ned imod dig, således at de virker mindre truende.
Her skal du gøre det modsatte, hvor du stiller dig op lige foran dem du vil stoppe. Du skal selvfølgelig ikke gå ind foran dem, men bare lige spotte dem i god tid og så gå ind foran et par meter foran og tag kontakten. Ret ryggen og smil – det udviser selvtillid, autoritet og stolhed. Du vil også hurtigt bemærke at de vil stoppe for dig – hver gang.

Tonelejet

Noget sælgerne også gør ubevidst er at hæve tonen lidt når de gerne vil i kontakt med folk. Dette er igen for at virke mindre truende – prøv at tænke på hvordan du selv gør det når du snakker til ældre folk, børn eller hunde. Den der lidt høje tone når de spørger “Hej, må jeg spørge dig om noget?”. Samtidig er det også noget vi gør når vi ser en der har lidt højere værdi end en hvis man kan sige det på den måde. Altså når vi ser en og ikke rigtig tror at vedkommende vil have noget at gøre med en. Så hæver vi tonen lidt for at få vedkommende til at kunne lide os bedre – det er en meget naturlig ting. Men dette gør altså også at dem du prøver at snakke til, tror du er en sælger og kommer med: “undskyld, jeg har travlt”.

Fokuser derfor på at hav en meget normal tone, som hvis du ville snakke til en god ven. Prøv at tænk på forskellen på det toneleje du vil have, hvis vedkommende havde glemt sin taske i modsætning til hvis du gerne ville have en autograf fra en kendt.

Det var det for denne gang, næste gang kommer vi nærmere ind på konkrete eksempler fra butikken, skolen eller på arbejdet. Husk når du først har scoret hende, så skal du fortsætte med at gøre hende glad, det kan gøres med små gaver og overraskelser, se gaven-til-hende.dk og find flere gaveideer.