Vinteren i Danmark kan være kold og lang. Derfor er det vigtigt, at du har den rigtige påklædning, så du ikke kommer til at fryse. En frakke er nødvendig her i Danmark, men det kan være noget af et problem at finde en frakke, der klæder ens kropstype. De fleste har prøvet at bruge penge på en frakke, man så alligevel ikke rigtig kommer til at bruge, da man egentlig ikke synes den klæder en. Føler man sig først utilpas i et stykke tøj, så får man det aldrig på, og det er spild at bruge penge på dette. Derfor får du her guiden til at finde en frakke, som passer til netop din kropstype.
Kend din kropstype
For at du kan finde en frakke, der passer til dig, er det vigtigt, du først får slået fast, hvilken kropstype du har. Kig dig selv i spejlet og bestem dig herudfra. Har du for eksempel en timeglasfigur med store bryster og bagdel men en smal talje? Så skal du vælge en frakke med bælte i taljen, da dette vil fremhæve din kropstype. Har du en smal krop men en stor barm, så bør du gå efter en frakke med lynlås. På den måde sikre du dig, at frakken kan lukkes ordentlig henover dine bryster, hvilket sikkert er noget, du har døjet med før. Er din kropstype meget lille og smal, så er det en god ide med en kort frakke, da dine ben vil fremstå længere, end de virkelig er. Er du derimod høj, kan du sagtens bære de store oversize frakker. Disse frakker passer perfekt til din figur. Du skal blot sørge for, at frakken er stor nok over skuldrene og lange nok i ærmerne. Er din kropstype en plus size, bør du gå efter en a-formet frakke. Dette fremhæver dine skuldre, og har frakken et bælte, vil dette fremhæve din talje. Uanset din kroptype vil der være en frakke, der passer dig. Så skal du aldrig mere føle dig usikker, og du kan holde dig varm hele vinteren igennem.