SÅDAN BLIVER DU KLAR TIL FØRSTE DATE

SÅDAN BLIVER DU KLAR TIL FØRSTE DATE

Den første date kan være helt vildt nervepirrende og gøre en meget nervøs. Jo bedre du har det, og jo mere du hviler i dig selv, jo nemmere bliver det at være afslappet og føle sig godt tilpas. Læs med her og få en række tips til, hvordan du forbereder dig bedst til den første date.

Føl dig lækker

Når du skal på date er det vigtigt, at du hviler i dig selv og dit eget udseende. Derfor kan det godt betale sig at bruge lidt tid på at style og forkæle sig selv inden den første date. Sørg for at have nyvasket hår, tage det tøj på du føler dig allerbedst tilpas i og have styr på skægget. Hvis du har tid og penge, kan du gå til en rigtig barber og få trimmet både hår og skæg, så du står helt skarpt. Er du mere til sofistikerede skægstubbe, kan du bruge en lækker skægtrimmer, der sikrer et smukt og ensartet resultat. Se et stort udvalg her.

Tænk over nogle samtaleemner

Hvis du er meget nervøs inden din første date, kan det være en god idé at forberede sig lidt. Særligt, hvis I blot skal mødes over en kop kaffe eller noget andet, hvor der ikke som sådan er nogen aktivitet inkluderet. Det er helt i orden blot at stille nogle helt lavpraktiske spørgsmål. I er jo på første date for at lære hinanden at kende og se hinanden an. Husk at fortæl om dig selv, men spørg også ind og lyt aktivt. Der er ikke nogen, der gider at date en, der kun snakker om sig selv. Tænk over hvilke nogle ting du godt kunne tænke dig at vide om din date, men lad det heller ikke være et ensidigt interview.